medjugorje.dk

En seers lidelser,
smerter og ofre

At være seer er ikke kun en dans på Himmelens roser. Mirjana Soldo er den, der har det hårdest, og hun fortæller her åbent og stærkt om de tunge kors, som hun også må bære. Det tungeste kommer, når åbenbaringen er slut, og Jomfru Maria igen er forsvundet. "Kun gennem bøn får jeg styrken til at holde det ud", siger hun.

Kilde: "Medjugorje Gebetsaktion" # 61 (juni 2001)

Mirjana, du var den første af de seks seere, for hvem de daglige åbenbaringer ophørte. Du modtager for tiden en årlig åbenbaring og en åbenbaring på den 2.dag i hver måned. Vil du fortælle os, hvad du følte dengang, da de daglige åbenbaringer ophørte?

"Den sidste åbenbaring modtog jeg i julen 1982. Dengang boede jeg i Sarajevo. På det tidspunkt, hvor jeg modtog åbenbaringen, var jeg alene hjemme".

"Da Jomfru Maria havde fortalt mig, at de daglige åbenbaringer nu ville stoppe, ville jeg faktisk ikke acceptere det. Jeg tænkte, at det ikke kunne være sandt, at jeg ikke mere skulle se hende hver dag. Jeg gik ud fra, at åbenbaringspausen kun ville være for en kort periode. Sådan trøstede jeg mig selv".

"På denne juledag i 1982 fortalte Jomfru Maria mig, at denne åbenbaring ville være min sidste daglige åbenbaring, og at jeg for fremtiden kun ville modtage én åbenbaring om året, den 18. marts hvert år indtil min død. Hun sagde også til mig, at jeg desuden ville modtage åbenbaringer, når jeg havde et særligt behov".

"Da hun var forsvundet, kunne jeg ikke acceptere hendes ord. Den næste dag gjorde jeg som jeg hele tiden havde gjort på det tidspunkt, hvor jeg plejede at modtage åbenbaringen: Jeg knælede, bad og ventede, men Jomfru Maria kom ikke".

"Det gentog sig i syv dage. Denne tid var meget smertefuld for mig. Det eneste jeg ville var at dø, for jeg tænkte, hvis jeg døde, ville jeg være hos hende. Jeg ville ikke leve uden møderne med Jomfru Maria. Den slags overvejelser gjorde jeg mig. Men gennem den dybe bøn i disse syv dage gav Gud mig styrken til at begribe, at det var Guds vilje, at det skulle være sådan. Og så accepterede jeg det endelig".

Hvornår begyndte åbenbaringerne hver den 2. i hver måned for dig? Er det muligt at beskrive forskellen mellem den årlige åbenbaring den 18. marts og dem hver den 2. i måneden?

"Åbenbaringerne hver den 2. i måneden begyndte den 2. august 1987. Under disse åbenbaringer beder vi i fællesskab for de ikke-troende. Jomfru Maria kalder dem dog aldrig for "ikke-troende". Hun taler altid om dem som "de, der endnu ikke har erfaret Guds kærlighed." Under disse åbenbaringer giver Jomfru Maria også kun sjældent særskilte budskaber".

"Ved den årlige åbenbaring den 18. marts derimod giver hun et budskab og drøfter indholdet med mig. Desuden besvarer hun mine spørgsmål. Åbenbaringerne hver den 2. i måneden vil jeg snarere betegne som smertefulde møder, for Jomfru Maria er næsten altid sørgmodig, og ofte har hun også tårer i øjnene. Jeg tror, at hun med denne åbenbaring vil fortælle os, hvor vigtigt det er i denne nådens tid, som hun kalder den, at bede for vore brødre og søstre, der endnu ikke har haft den nåde at erfare Guds kærlighed, som vi har".

Har det op igennem årene slået dig, om tallene to og 18 har en særlig betydning?

"Hvad den 18. marts og den 2. i måneden betyder vil alle mennesker senere komme til at forstå. Først troede jeg - rent overfladisk set - at jeg modtog den årlige åbenbaring den 18. marts, fordi denne dag er min fødselsdag. Men det er rent tilfældigt. Jeg spøger ofte med det og siger: "Jomfru Maria har endnu aldrig lykønsket mig på min fødselsdag!" Hun har overhovedet aldrig nævnt min fødselsdag. Men en dag vil menneskeheden forstå, hvorfor det lige præcis er på denne dag. På nuværende tidspunkt kan jeg endnu ikke fortælle noget om det".

Ved alle dine møder med Jomfru Maria mærker man din store glæde, og dog ser man også ofte, at du græder? Ligger disse stemningssvingninger til din natur?

"Der spiller mere ind end det. For når Jomfru Maria græder, og når hun er sørgmodig, så rammer det mig hårdt. Under selve åbenbaringen ved jeg ikke, at jeg græder. Jeg opdager først bagefter, at tårerne har flydt ned af kinderne".

"Men det har sikkert også noget med min natur at gøre. De andre seere har intet besvær med straks efter åbenbaringen at rejse sig og meddele budskabet til alle. Det kan jeg ikke gøre. Jeg må med det samme tilbringe 1-2 timer i bøn helt alene. Kun gennem denne bøn får jeg styrken til at tale til menneskeheden, men også styrken til at magte, at Jomfru Maria er forsvundet, og at jeg skal blive tilbage på jorden. Selv efter så mange år er det smertefuldt hver eneste gang hun forlader mig. Jeg bliver så nødt til at bede i ensomhed med min lidelse. Gennem bøn giver Gud mig styrken til at leve videre".

"Jeg har to døtre, og som enhver anden mor ville jeg give mit liv for dem. Men når jeg er sammen med Jomfru Maria, eksisterer de slet ikke for mig. På det tidspunkt ønsker jeg kun, at hun tager mig med sig. Når hun forlader mig, og jeg begriber, at jeg igen er blevet tilbage, føler jeg en så stor smerte, at jeg ønsker, at ingen får det at se. Jeg beder hver gang Gud om, at Han hjælper mig til at forstå, at det er nødvendigt på denne måde".

Vi ved fra de andre seere, at jeres møder med Jomfru Maria ligner hinanden, men alligevel beskriver hver af jer små forskelle. Vil du fortælle os, hvordan du oplever Jomfru Marias tilsynekomst?

"Det sker ikke altid på samme måde. Det tætteste jeg kan komme på at beskrive Jomfru Maria er som en form for indvendig følelse. Jeg forbereder mig altid på det gennem bøn. Jeg begynder allerede om natten til den 2. i måneden med bøn, og så bliver jeg ved med at bede indtil åbenbaringen finder sted".

"Før hun åbenbarer sig, føler jeg en stor fryd i mit indre - en stor kærlighed, som holder mig fast. Da ved jeg, at jeg er kommet til det punkt. De ydre kendetegn, som jeg kun ser nogle gange (det kan være solen eller et trefoldigt lys), er forskelligartede og ikke så betydningsfulde for mig som følelsen af den store kærlighed, som følger hendes åbenbaring".

Hvordan har du det med, når der bliver sagt eller skrevet noget om jer, som ikke stemmer overens med sandheden?

"I starten gjorde den slags historier mig meget ondt, fordi jeg tænkte: "Hvorfor bliver der sagt noget om os, som ikke passer - det er da ikke nødvendigt". Men senere har jeg forstået, at det altsammen måske skal være på denne måde. Måske bliver vi stadig nødt til at skulle udholde den ene og den anden løgn og de lidelser, der er forbundet med dem. Jeg modtager faktisk det altsammen med kærlighed, og jeg beder for de mennesker, som bevidst spreder usandheder om os".

I de første år med åbenbaringerne led I meget under kommunisterne og politiet. Var du dengang bekymret for dig selv og din familie?

"Jeg var den eneste seer, der ikke boede i Medjugorje. Jeg boede i Sarajevo i en bydel, hvor der også boede mennesker af adskillige andre nationaliteter og trosretninger. Det var ikke let for mig at være seer i Sarajevo. Her i Medjugorje var det helt anderledes: Her ledsagede vores egne folk os og udspurgte os under politiforhøret. Her var jeg ikke specielt bange, for her var jeg sammen med de andre seere, mens jeg i Sarajevo var alene".

"I årevis lod de mig være i fred. Jeg var ikke bekymret for mig selv, fordi jeg tænkte, at jeg alligevel skulle dø. Jeg var overbevist om, at jeg fra et af forhørene ikke ville vende tilbage. Jeg tænkte, at det sikkert ville være Guds vilje, og det affandt jeg mig med".

"Hver morgen blev jeg ført til domstolen i Sarajevo. Jeg var kun bekymret for mine forældre og min bror. Jeg bad dem hele tiden om at tie stille. Jeg forsikrede dem om, at de ikke behøvede at være bange, og at forhørene kun var samtaler, der hurtigt ville være overstået, og at jeg snart ville være hjemme igen. Det var dog alligevel ikke let for mig at tilbringe hele dagen med forhør hos kommunisterne".

"Til slut var jeg dog sikker på en ting: "Det er det, Jomfru Maria ønsker af mig. Jeg må holde ud, de vil nu engang slå mig ihjel, og så vil jeg komme op til Jomfru Maria".

"Jeg bad for, at politiet ville skåne mine forældre og min bror, for han var endnu ikke særlig gammel. På det tidspunkt var han kun syv år. Naturligvis oplevede han alt, hvad der skete for mig, og han kunne i årevis ikke sove alene på sit værelse, fordi han hele tiden var bange for politiet".

"Min fars hår er blevet gråt, for han måtte hele tiden se til, mens hans eneste datter blev ført væk, og han var ikke sikker på, om han ville få mig at se igen".

"Det var altsammen meget svært. Jeg er sikker på, at det var Jomfru Maria, der gav os styrken til at holde det hele ud. Mine forældre sagde igen og igen: "Fortæl blot sandheden! Vær ikke bange! Gud vil være hos os." Og sådan gik det også".

Et spørgsmål angående hemmelighederne. Du var den første, der modtog alle ti hemmeligheder. Kunne du fortælle os noget omkring hemmelighedernes systematik?

"Jomfru Maria begyndte at fortælle mig hemmelighederne allerede i åbenbaringernes første tid. Hun havde forberedt mig på hver eneste hemmelighed. Jeg modtog den, når hun kunne se, at jeg var parat. Disse hemmeligheder opfattede jeg som Guds vilje. Jomfru Maria fortalte mig, at vi skulle bede for menneskeheden".

"Folk spørger mig altid nysgerrigt efter hemmelighederne. Men jeg svarer dem, at Jomfru Maria har fortalt os, at vi ikke skal tale om hemmelighederne, men at vi derimod skal bede. For den, der tager hende til sig som sin Moder og tager Gud som sin Fader, behøver ikke at være bekymret for noget".

"Der er ingen grund til at kende hemmelighederne. For hvem af os kan overhovedet vide, om han eller hun stadigvæk lever den dag i morgen? Jomfru Maria vil have, at vi hvert eneste sekund er forberedt på at komme op til Gud, når Han kalder på os. Det er ikke vigtigt at spekulere på, hvad der sker i fremtiden. Guds vilje vil ske".

"Jeg skulle vælge en præst, som jeg skal betro hemmelighederne til, når Jomfru Maria siger, at tiden er inde. Jeg valgte fader Petar Ljubicic, en franciskaner, som jeg lærte at kende i åbenbaringernes første tid. Han har draget meget stor omsorg for mennesker i nødsituationer. Derigennem har vi lært hinanden at kende og at komme godt ud af det sammen".

"Jeg bad ham om at være den, der skal offentliggøre disse hemmeligheder, og det var han indforstået med. Han kan ikke vælge, om han vil fortælle disse hemmeligheder til verden eller ej: Han skal fortælle dem. Ti dage efter, at han har fået dem at vide af mig, skal han meddele dem til menneskeheden. Det er alt, hvad jeg har at sige dertil. Alt andet er hemmeligt".

Det slog mig, at Jomfru Maria næsten altid er sørgmodig, når hun åbenbarer sig for dig. Også du er så bedrøvet. Seeren Marija har omvendt fortalt os, at Jomfru Maria af og til også smiler, og at hun en gang imellem oven i købet er spøgefuld. Har du også oplevet dette?

"Jeg har allerede sagt, at Jomfru Maria hver den 2. i måneden for det meste er meget sørgmodig, og nogle gange græder hun endda. Den 18. marts og da jeg endnu modtog daglige åbenbaringer, har jeg også set Jomfru Maria i godt humør".

"Med Jakov var der også nogle sjove hændelser. Måske har du hørt om dem: Da vi engang blev bragt til forhør, var kun Vicka og Jakov blevet derhjemme. Jomfru Maria åbenbarede sig for dem og sagde, at hun nu ville tage dem begge med sig. De troede, at de skulle dø. Jakov var dengang kun ti år gammel. Han sagde: "Min kære Jomfru Maria, tag dog Vicka, hun har syv søskende mere, men jeg er min mors eneste barn". Da havde Jomfru Maria leet hjerteligt og sagt: "Jeg havde bare lyst til at vise jer noget". Det var dengang de så Himmelen. Sådan var der også glædelige møder med Jomfru Maria. Jeg har desværre kun haft sørgmodige møder i den seneste tid".

Vil du fortælle os, på hvilke kontinenter du allerede har været, og hvordan du som seer fortæller om Jomfru Maria i andre lande?

"Ansvaret for at fortælle mange mennesker om Jomfru Maria og at formidle hendes budskaber er stort. Derfor forbereder jeg mig meget på det. Jeg beder Jomfru Maria om, at hun hjælper mig med at udføre min opgave værdigt og med at overbringe hendes budskaber værdigt, sådan at mennesker forstår dem".

"Jeg beder for, at jeg finder de rigtige ord for det, som Jomfru Maria ønsker af os. Jeg ønsker, at alle mennesker vil opleve hendes moderlige kærlighed og opleve, at hun altid er sammen med os. Derfor er usikkerheden der stadigvæk selv efter så mange år: Vil jeg kunne overbringe det hele rigtigt? Kun gennem bøn får jeg styrken til min mission".

"Nogle gange har jeg følelsen af, at det ikke er mig der taler. Jeg husker en situation fra Amerika. Jeg taler ikke specielt godt engelsk, men ved et foredrag i USA var ordene vældet ud af min mund. Jeg havde sagt det hele på engelsk uden at hakke i det en eneste gang. Og i Italien sagde en italiensk præst engang, at han var forbavset over mit italienske ordforråd, fordi jeg havde brugt nogle ord, der for det meste kun blev brugt af teologer".

"Jeg beder meget for, at Jomfru Maria hjælper mig med at fortælle om hendes umådelige kærlighed til menneskeheden".

"Jeg har endnu ikke været på alle kontinenter, fordi jeg har en familie, og jeg bliver nødt til at se efter, hvordan jeg kan tilgodese det hele og sørge for, at min familie ikke bliver forsømt. Jeg har aflagt vidnesbyrd i Italien. Sammen med den nu afdøde Fader Slavko besøgte jeg Mauritius og øen Reunion. Og jeg har også været nogle gange i USA".

Er det svært for dig, når du ser, at mange mennesker ikke tror på Gud?

"Det er svært for mig for de menneskers egen skyld og på grund af Jomfru Maria. For jeg ved, at hun elsker dem som deres Moder, og at hun græder for deres skyld, når hun beder for dem".

"De mennesker ved til gengæld ikke, hvor meget de fortaber sig, og hvor meget det betyder at have Gud, Jesus og Jomfru Maria på førstepladsen i livet og i hjertet. For man kan besidde alle materielle goder i livet, dem som mange mennesker stræber efter, men hvis man ikke har Gud, Jomfru Maria og troen, har man intet - så har man ingen vedvarende fred. Og så længe man ikke har fred, er man ulykkelig. Derfor har jeg ondt af disse mennesker, for jeg ville meget gerne have, at de får denne fred. Og at de begriber, hvad der i virkeligheden er vigtigt i livet, og hvad der gør én lykkelig".

Få automatisk besked om alle nyheder og opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.

Send forslag og kommentarer til: mail@profeti.dk