Kristus-skulptur udgyder væske rød som blod
|
Først var det vand og en olie-lignende
væske. Nu har farven været rød på den substans,
der jævnligt drypper fra Medjugorje-skulpturen af den genopstande
Kristus. Efter at have opsamlet dråber besteg en stærkt
gangbesværet kvinde Korsbjerget uden problemer.
|
|
Mysteriet om Medjugorjes skulptur af den
genopstandne Kristus bliver ved. Hvor skulpturen tidligere har udgydt
vand og en olie-lignende væske, oplevede pilgrimme fra Canada i starten
af maj, at den klare væske, der dryppede fra statuen, antog en kraftig
blodrød farve efter at de havde samlet dråber op i deres lommetørklæder.
Som fortalt i en tidligere artikel kan eksperter
i bronze ikke give en logisk forklaring på dråberne, der flyder fra
skulpturen, der står bag Medjugorjes sognekirke. Væsken har nu dryppet
på alle tider af året, og det har umuliggjort sidste sommers bud på
en forklaring, nemlig at de høje sommertemperaturer kunne forklare
fænomenet.
Adskillige canadiske pilgrimme blev den 4. maj i år vidner til den
nye udvikling i fænomenet omkring Kristus-skulpturen. Flere af dem
har nu aflagt vidnesbyrd til nyhedstjenesten spiritdaily.com.
Blandt dem er Erinn Elizabeth Moss fra Nova Scotia, der den 4. maj
om morgenen blev den første til at se fænomenet:
“Jeg brugte mit blå tørklæde fra pilgrimsgruppen og samlede to dråber
op på det. Den ene fordampede så snart den kom ned på tørklædet, og
den anden begyndte at blive rød for øjnene af os. Det var forbløffende.
Den blev til et mærke på størrelse med en mønt. Vi viste det til franciskanerpræsterne,
og fader Svetozar (der har at gøre med de engelsk-talende pilgrimme,
red.) sagde, at det var som blodet og vandet efter korsfæstelsen”,
siger Erinn Elizabeth Moss til Spirit Daily. |
Hun tilføjer, at dråberne flød i forskellig hastighed i takt med,
at de forsamlede bad for skiftende personer – og at skulpturen var
omgivet af et blåt lys undervejs. Markant er det også, at den stærkt
gangbesværede Erinn Elizabeth Moss efter 24 års hoftelidelse pludselig
så sig i stand til at bestige Korsbjerget, der er klart det hårdeste
af Medjugorjes to hellige bjerge:
“Jeg troede på ingen måde, at jeg ville være i stand til at bestige
Korsbjerget. Men da jeg stod for foden af bjerget, kunne jeg gå derop
så hurtigt som alle de andre. Jeg havde smerter i 24 år, og så stoppede
det. Jeg havde min krykke med til bjerget, men jeg brugte den ikke”,
siger Erinn Elizabeth Moss, hvis mor fortæller Spirit Daily, at datteren
førhen end ikke kunne gå op ad sin indkørsel.
Endnu et tilfælde af blodrøde dråber
De blodrøde dråber fra skulpturen blev også set af Rosalind Soares
fra Thorn Hill i den canadiske delstat Ontario. Hun samlede dråber
fra skulpturen op med et lommetørklæde og med en Jomfru Maria-statue,
som hun netop havde købt:
|
“Jeg tog min statue og placerede den på
knæet af skulpturen, hvor væsken kom ud fra. Bagefter satte jeg mig
ned sammen med to venner. Pludselig følte jeg en fugtighed i min håndflade,
og jeg stillede statuen fra mig for at se, hvad det var – og du godeste:
Det var altsammen rødt ligesom blod. Der var ganske meget af dig i
midten af min håndflade. Det var ikke rust. Det var en smuk kongerød
farve. Og da jeg så på min statue, var den også stænket til”, siger
Rosalind Soares til Spirit Daily.
“Da jeg gned mine håndflader, fordampede det. Det forsvandt simpelthen!
Jeg gned så på statuen, og også derfra forsvandt det uden at efterlade
pletter”, siger den canadiske pilgrim.
Rosalind Soares´ to venner, canadierne Nellina Battaglia og Corradina
Monaco fra Toronto, underskrev senere et vidnesbyrd, som de afleverede
på Medjugorjes sognekontor. Her samler man al den dokumentation, der
igennem årene er kommet til om uforklarlige hændelser i Medjugorje.
Deres forklaringer støtter Rosalind Soares´ vidnesbyrd:
“Jeg så, at Rosalind placerede statuen af Jomfru Maria på det stykke
af skulpturen, hvorfra dråberne af klart vand dryppede ned. Så satte
vi os ned, og det næste vi så var, at den hånd hun holdt statuen i
havde fået samme farve som når man tager læbestift på. Farven var
så blod, og hun begyndte at tørre det af, og jo mere hun tørrede det
af, des mere fordampede det. Det var en substans, der fordampede meget
hurtigt”, siger den tidligere lærer Nellina Battaglia til Spirit
Daily. |
|
Et fjerde vidne, canadieren Zena De Santis fra Toronto, fortæller,
at væsken til tider ligefrem “strømmede ud” af skulpturen.
Hidtil har den dryppet ganske langsomt.
“Det flød ud som vand. Meget overstrømmende i små bække ligesom tårer.
Tre eller fire af dem kom virkelig hurtigt, og vi tog vores lommetørklæder
og samlede det op. Da jeg bagefter så på mit lommetørklæde, var farven
på det som blod. På mit var det en lyserød nuance. Der var hundredevis
af mennesker, der så det”, siger Zena De Santis.
|
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.
|
|