Folk snakker for meget og beder ikke nok, siger
Vicka om den bølge af skandaler, der ryster Kirken netop nu.
Det tilkommer ikke os at dømme andre, siger hun.
I en tid, hvor særligt den katolske
men også andre kirker er rystet af skandaler om misbrug af børn,
opfordrer Medjugorje-seeren Vicka Mijatovic folk til at kigge på
sig selv i stedet for at dømme andre mennesker.
"Vi har alle en samvittighed, og det vigtigste er at følge
den og være ærlig og åben over for Gud og andre
mennesker".
"Hvis jeg hører, at en biskop er anklaget for det ene
eller det andet, tilkommer det så mig at dømme hans samvittighed?
Nej", siger Vicka i et kort interview til den franske nonne Søster
Emmanuel Maillards website childrenofmedjugorje.com.
"Jeg vil ikke dømme, men i stedet ransage min egen samvittighed
og spørge mig selv: Igennem så mange år har Jomfru
Maria kaldt os til at bede for præster, biskopper og Paven.
Hvad har jeg gjort for at hjælpe dem? Har jeg bedt for dem med
hele mit hjerte? Det er spørgsmålet. Resten er op til
Gud at vide", siger hun.
"For mit eget vedkommende må jeg hjælpe og gøre
min del så godt jeg kan, og ikke spilde min tid med at kommentere
på alle mulige andre. Der bliver talt alt for meget og ikke
bedt nok", siger Vicka.
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.