Paven ved at
Medjugorje er sandt
|
Formalia gør det vanskeligt for Den Katolske
Kirke at anerkende åbenbaringerne i Medjugorje så længe
de stadig er i gang. Men Pave Johannes Paul II er fuldt ud klar over,
at åbenbaringerne er ægte og kommer fra Gud.
|
Set i lyset af, at Den Katolske Kirke ikke
officielt har godkendt, at Jomfru Marias
åbenbaringer i Medjugorje er ægte, har Pave Johannes Paul
II udtalt sig usædvanlig stærkt og positivt om stedet.
Tidligere åbenbaringer i historien har først fået
Vatikanets blå stempel efter, at åbenbaringerne er forbi,
og Johannes Paul II lader desuden være med at intervenere, fordi
sagen Medjugorje ligger hos de bosniske biskopper. Han følger
dermed traditionen for, at de højere niveauer i det katolske
hierarki blander sig så lidt som muligt i de opgaver, der ligger
på lavere niveau.
Paven har i stedet valgt en anden strategi. Rent privat har han gennem
årene sørget for at fortælle så mange mennesker
om sin positive holdning, at alle katolikker gennem dem har fået
chancen for at vide, at de kan tage til Medjugorje med pavens velsignelse.
Paven har ofte fortalt om sin stærke og helt specielle hengivenhed
til Jomfru Maria. Folk tæt på ham anser det for givet,
at han selv stadig har eller i hvert fald har haft åbenbaringer,
og at dømme efter hans udtalelser er det som om, at han simpelthen
ved, at hans elskede Madonna virkelig er i Medjugorje. Når man
følger hans udtalelser, ser man desuden, at de forbløffende
ofte er et ekko af Jomfru Marias seneste ord fra Medjugorje. |
 |
Af seerne har han mødt i hvert fald Vicka, Marija, Jakov og
Mirjana, og Mirjana havde i 1987 i Rom en tyve minutter lang privat
samtale med paven. Denne samtale kom i stand efter at paven havde
sendt kardinalen over Zaire ned på Peterspladsen for at hente
Mirjana, som paven havde hørt var dernede.
Johannes Paul II har aldrig selv besøgt Medjugorje, men at
dømme efter pavens private udtalelser, skyldes det ene og alene,
at et besøg ville være meget tæt på den direkte
og officielle anerkendelse, som Den Katolske Kirke endnu ikke kan
give af den grund, at åbenbaringerne i Medjugorje ifølge
seerne stadig er i gang.
Trods det har han dog leget med tanken om et besøg, kan man
se af hans udtalelser:
|
 |
Hvis jeg ikke var pave,
ville jeg allerede være i Medjugorje for at høre skriftemål
Johannes Paul II til seeren Mirjana Dragicevic-Soldo (til venstre
på billedet sammen med paven i 1987)
Hvis jeg ikke var pave, ville jeg have været i Medjugorje
allerede
Johannes Paul II til sin nære ven og rådgiver, Roms auxiliærbiskop
Pavao Hnilica
Medjugorje...Medjugorje...: Det er et storslået åndeligt
centrum
Johannes Paul II den 24. februar 1990 til M. Krieger, tidligere biskop
over Florianopolis
Jeg beder for Medjugorje hver eneste dag under min messe
Johannes Paul II til Monsignor Komarika, auxiliærbiskop over
Banja Luka og formand for den komité af jugoslaviske biskopper,
der i 1991 udtalte sig om Medjugorje
|
Bed for mig i Medjugorje
Johannes Paul II til biskop Maurillo Krieger ved en anden lejlighed
"Bed for, at jeg må kunne rejse til Medjugorje i år"
Johannes Paul II til en gruppe engelske pilgrimme i Rom den 31. maj
1995
|
Brug din tid på Medjugorje.
Våg over Medjugorje. Bliv ikke træt, vær stærk,
jeg er med dig. Våg over, følg Medjugorje
Johannes Paul II den 22. juli 1992 til fader Jozo Zovko, sognepræst
i Medjugorje ved åbenbaringernes start (foto til højre)
Godkend alt, der har at gøre med Medjugorje
Johannes Paul II i november 1994 til Felipe Santiago Bentez, ærkebiskop
over Paraguay, der havde spurgt, om han kunne blåstemple Medjugorje-relaterede
aktiviteter i Paraguay |
 |
Vær ikke urolig for Medjugorje, for jeg tænker på
Medjugorje og beder for byens succes hver eneste dag
Johannes Paul II til fader Gianna Sgreva, stifter af Fredens
Oase i Medjugorje
"Hvad laver de der?"
"De beder, går til skrifte og øver bod"
"Så lad dem rejse"
Replikskifte i 1997 mellem Johannes Paul II og Francesco Cuccarese,
ærkebiskop over Pescara, der havde spurgt, hvordan han skulle
behandle de af sine folk, der ønsker at rejse til Medjugorje
|
 |
Er du ikke Vicka fra Medjugorje?
Bed til Madonnaen for mig. Jeg beder for dig
Johannes Paul II til Medjugorje-seeren Vicka Ivankovic den 22. marts
1995 (billedet, Vicka til højre).
Med ordene Jeg går ud fra, at De har mange rosenkranse
allerede, men denne her er speciel, forærede Vicka ham
en rosenkrans, som Jomfru Maria havde velsignet under en åbenbaring
Dagens verden har mistet sansen for det overnaturlige, men
mange søger efter den og finder den i Medjugorje gennem
bøn, faste og skriftemål
Johannes Paul II den 1. august 1989 i en tale til en gruppe italienske
læger. Ifølge Roms auxiliærbiskop Pavao Hnilica
Lad flokken tage til Medjugorje, hvis de omvender sig, beder,
faster, går til skrifte og øver bod
Johannes Paul II i juni 1986, da 12 italienske biskopper havde spurgte,
om de troende kunne rejse til Medjugorje med Vatikanets velsignelse
|
"Det er godt for pilgrimme at tage til Medjugorje for at øve
bod. Det er godt"
Johannes Paul II i 1989 til den amerikanske biskop Sylvester Treinen
"Lad folk tage dertil. De beder der. Tag selv afsted og bed
for mig"
Johannes Paul II i januar 1989 til Patrick Flores, ærkebiskop
over San Antonio, USA
|
Jeg ønsker at besøge
Split, Marija Bistrica og Medjugorje
Johannes Paul II i en spontan tilføjelse til den fortrykte
tekst, som han den 6. april 1995 læste op, da en kroatisk delegation
bestående af landets daværende vicepræsident og
Zagrebs kardinal Kuharic var i audiens hos paven. Den formelle anledning
var byen Splits kommende kirkejubilæum, som kroaterne inviterede
paven til at komme til byen for at fejre sammen med dem -- og Marija
Bistrica er Kroatiens vigtigste Jomfru Maria-valfartssted. Journalisten
Ante Gugo fra den kroatiske avis Slobodna Dalmacija var også
til stede, og ordene blev første gang citeret i Slobodna
Dalmacija den 8. april 1995.
"Jomfru Maria af Medjugorje vil frelse Amerika"
Johannes Paul II i 1994 til en gruppe amerikanske pilgrimme på
vej fra Rom til Medjugorje
|
 |
Ahh, jeg troede, at du ville spørge mig, hvornår
jeg kommer til Medjugorje
Johannes Paul II i februar 1995 til en gruppe eks-jugoslaviske biskopper,
hvoraf en -- nemlig Mostars forhenværende biskop Pavao Zanic,
åbenbaringernes hårdeste modstander igennem 10 år
-- havde stillet ham spørgsmålet Hellige Fader,
hvornår kommer De til Sarajevo?
"Under mit besøg i Bosnien-Hercegovina vil jeg gerne
desuden besøge Medjugorje"
Johannes Paul II på samme møde i februar 1995, ifølge
den daværende kroatiske præsident Franjo Tudjman, der
også var til stede. Det samme var Mostars biskop Ratko Peric,
åbenbaringernes hårdeste modstander. Han sagde ikke et
ord.
|
 |
"Jeg hører, at du har været
i Medjugorje. Fortæl mig alt om det!"
Johannes Paul IIs første umiddelbare hilsen til ærkebiskop
Gaetano Allibrandi, Vatikanets ambassadør i Irland, der under
et besøg i Rom i september 1987 blev overrasket over, at paven
ville tale med ham med det samme. Ved mødets slutning velsignede
paven seks Rosenkranse og gav dem til ærkebiskop Allibrandi,
der fik til opgave at sørge for, at de blev givet videre til
Medjugorjes seks seere, heriblandt Jakov Colo (på billedet
sammen med paven den 17. juni 1992) |
Nej, ikke takket være mig. Dette er Jomfru Marias
arbejde, som hun siger det i Fatima og i Medjugorje
Johannes Paul II til ærkebiskop Kim, præsident for Den
sydkoreanske Bispekonfrence, der havde givet paven æren for
Polens befrielse fra kommunismen med ordene Hellige Fader, takket
være Dem blev Polen sat fri af kommunismen. Fatima i Portugal
dannede i 1917 ramme om en række Maria-åbenbaringer, som
Den Katolske Kirke (nok så interessant i denne sammenhæng)
officielt anerkendte 13 år senere. I Fatima gav Jomfru Maria
tre profetier, herunder den eneste endnu uopfyldte "Til sidst
vil mit Ubesmittede Hjerte sejre", hvad der er vigtigt for forståelsen
af det følgende citat.
"Pavao, har du været i Medjugorje?"
"Nej, det har jeg ikke, Deres Hellighed"
"Hvad, har du ikke? Medjugorje er fortsættelsen og fuldbyrdelsen
af Fatima!"
"Men Vatikanet rådede mig til ikke at tage dertil"
"Tag det roligt. Tag afsted incognito og rapportér
så tilbage til mig"
Replikskifte i marts 1984 mellem Johannes Paul II og hans nære
ven og rådgiver,
Roms auxiliærbiskop Pavao Hnilica
|
"Gør alt hvad du kan for
at beskytte Medjugorje!"
"Men Hellige Fader, jeg er kun et menneske"
"Du kan bede for beskyttelsen af Medjugorje"
Replikskifte i Vatikanet den 23. november 1994 mellem Johannes Paul
II og amerikaneren Mary-Jo Cheenevert fra Michigan.
Billedet til højre viser paven sammen med Medjugorje-pigerne
Marijana (i mønstret sweater) og Jelena (i gul jakke), der
begge hører Jomfru Marias stemme med hjertet.
|
 |
"Tror du på Medjugorje?"
"Ja, det gør jeg. Og De, Hellige Fader? Tror De?"
"Jeg tror...jeg tror...jeg tror!"
Replikskifte i pavens private kapel i 1996 mellem Johannes Paul II
og Roberto Cavallero, ærkebiskop over Chiavari
"Hvornår var du sidst i Medjugorje? Giv mig nyheder
fra Medjugorje!"
Johannes Paul II i 1995 til Roms auxiliærbiskop Pavao Hnilica |
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.
|
|