Al begyndelse er svær
|
De første dage var dramatiske, og kommunisterne forfulgte de
seks børn og unge. Men ingen jordisk magt kunne holde Jomfru
Maria væk fra Medjugorje.
Medjugorje handler om at lade Jomfru Maria komme til. Gennem sine
åbenbaringer er byen er hun nu kommet til millioner af menneskers
hjerter. Hun kommer med fred og forvandling og glæde.
Hvad der nu har berørt millioner, startede med berøringen
af kun seks børn og unge i en fattig bjerglandsby. De fik den
første, den største og den stærkeste oplevelse.
Men det de kom igennem i åbenbaringernes allerførste
dage er stadig relevant for hver eneste, der nu over 20 år efter
føler sig draget af den samme, der så uimodståeligt
og konkret trådte frem for seerne i sommeren 1981.
|
24. juni 1981, på den katolske
festdag for Sankt Johannes Døberen, gik den da 16-årige
Mirjana Dragicevic en tur gennem Medjugorje med sin veninde, den et
år yngre Ivanka Ivankovic (billedet til højre).
Klokken cirka 17 så Ivanka pludselig op på bjerget Podbrdo
og sagde straks efter til Mirjana: “Se, jeg tror, at jeg ser
Jomfru Maria stå på bjerget...!”.
Mirjana troede hende ikke: “Tag dig sammen!”, svarede hun.
“Tror du ikke, at hun har bedre ting at tage sig til end at komme
her ned til os?!”. Mirjana kiggede end ikke op på bjerget,
og pigerne gik tilbage igen. Det var en meget varm sommerdag, og Ivanka
turde ikke udelukke, at hun simpelthen så syner i varmen.
|
 |
Pigerne mødte dernæst den 11-årige Milka Pavlovic,
en lille fårehyrde, der spurgte Ivanka og Mirjana, om de ikke
ville med ud og hente dyrene hjem. Sammen gik de tre tilbage mod bjerget,
da Ivanka igen så Jomfru Maria stå på bjerget. Hun
bar et lille barn i sine arme og vinkede pigerne nærmere hen
til sig. Men de var stive af skræk og blev stående på
stedet.
Netop denne dag havde 16-årige Vicka Ivankovic aftalt at mødes
med Ivanka og Mirjana. Da hun var kommet hjem fra skole, var hun træt,
og hun lagde sig og sov et par timer. Vicka vågnede op til en
besked fra sin mor om, at hun skulle gå ud og finde Mirjana
og Ivanka. Da Vicka kom op på vejen, så hun de to og Milka
stå og stirre op på bjerget.
|
 |
Da de alle råbte “Vicka, se der,
det er Jomfru Maria!”, kunne Vicka ikke tage det alvorligt. Hun
kiggede end ikke i den retning, som Mirjana pegede. I stedet løb
hun væk fra stedet så hurtigt, at hun mistede sine sandaler
ved foden af bjerget. Med bankende hjerte spænede hun på
bare tæer tilbage.
På vejen mødte hun den 16-årige Ivan Dragicevic
og den 21-årige Ivan Ivankovic. Ivan Dragicevic bar en kurv
med æbler. Vicka sagde “Ivan, de siger, at Jomfru Maria
står oppe på bjerget. Lad os gå derop sammen –
jeg er bange for at gå alene derop!”. |
Nu så både Vicka og Ivan Dragicevic det syn, som Ivanka
og Mirjana havde råbt op om. Ivan Ivankovic så kun en
svag silhouet. Ved synet blev Ivan Dragicevic så skræmt,
at han smed kurven med æbler fra sig og løb. Vicka blev
stående, fuldkommen bjergtaget af det syn, som hun havde foran
sig.
I landsbyen blev seerne drillet og hånet: “Sendte hun hilsner
til nogen?”, blev Vicka spurgt af en i byen. “Så I
også en UFO?”, var der en anden, der spurgte. “I skulle
have fanget hende”, sagde en tredje. Vicka græd som pisket,
og der var stor opstandelse i hele Medjugorje.
Gruppen af seere dannes
25. juni 1981 markerede dagen, hvor den faste gruppe af seere
blev dannet. Vicka havde aftalt med Mirjana og Ivanka, at de skulle
give hende besked, hvis de gik op på bjerget endnu en gang.
Lille Milka Pavlovic var af sine stærkt skeptiske forældre
sendt ud for at arbejde i marken, og Milka så derfor aldrig
Jomfru Maria igen. Det gjorde til gengæld den kun 10-årige
Jakov Colo, der sammen med Milkas søster, den 16-årige
Marija Pavlovic, trådte ind på holdet den dag .
Da tiden for åbenbaringen nærmede sig, så folk i
landsbyen seerne løbe op ad bjerget med en forbløffende
lethed og fart. Det var helt usædvanligt, for bjergstien var
dækket af skarpe sten og mange tornebuske. Det var som om, at
en usynlig kraft trak seerne op ad bjerget med denne store fart. “Jeg
blev ikke stukket af en eneste torn”, sagde siden hen Vicka,
der var på bare fødder hele vejen op. De to fotos herunder
og herover er de tidligste af alle seks seere på Åbenbaringsbjerget.
|
“Da vi var omkring to meter fra Jomfru
Maria, var det som om, at vi blev tvunget ned på knæ.
Jakov knælede i en tornebusk, og jeg troede, at han ville komme
til skade, men bagefter havde han ikke en eneste rift”, har Vicka
sagt om episoden.
Da seerne var på det sted, hvor Jomfru Maria havde vist sig
dagen før, kom et meget kraftigt lysglimt, og da de unge så
op, stod Jomfru Maria foran dem, denne gang uden barn på armen.
Hun smilede og var helt ubeskriveligt smuk. Seerne faldt øjeblikkeligt
på knæ og begyndte at bede.
|
 |
På nær da seerne bad Ave Maria, bad Jomfru Maria sammen
med dem. Straks herefter begyndte hun at tale til seerne. Først
spurgte Ivanka, hvor hendes mor nu befandt sig. Hun var pludselig
død kun halvanden måned forinden. Da Ivanka havde fået
at vide, at hendes mor nu var i Himmelen, bad Mirjana om et tegn,
så folk i byen selv kunne se, at de ikke var blevet tossede
eller simpelthen løj, som de var blevet beskyldt for dagen
forinden.
Da Jomfru Maria med et nik havde bekræftet, at hun ville komme
tilbage den følgende dag, forlod hun seerne med ordene “Gud
være med jer, mine engle”.
Jomfru Maria trygler om fred
26. juni 1981 ventede seerne på, at klokken igen skulle
blive 18. Deres forventning var blandet med frygt for, hvad alt dette
her nu var og førte til, men da tiden nærmede sig, mærkede
de en uimodståelig kraft, der førte dem op på bjerget
igen.
De var denne gang fulgt af over 1000 mennesker, og mens seerne stadig
var på vej op ad bjerget, så både de og resten af
følget et stærkt lys glimte tre gange. Jomfru Maria var
denne gang højere oppe på bjerget. Hun var igen fuld
af glæde, hun smilte, og hendes skønhed var igen helt
overvældende.
|
 |
Vickas bedstemor havde forinden bebrejdet
sit barnebarn, at hun ikke havde taget skridt til at finde ud af,
om synet var af Jomfru Maria eller af satan i en af hans utallige
forklædninger. Vicka (billedet) havde derfor taget en
flaske med vievand med op på bjerget, for hun gik ud fra som
givet, at vievand ville få satan til at forsvinde, hvis åbenbaringen
bare var bedrag.
Da åbenbaringen var begyndt, sprøjtede Vicka hele flasken
ud over åbenbaringen med ordene “Hvis du er Den velsignede
Jomfru, så bliv. Hvis ikke, så gå væk fra
os nu!”. |
Jomfru Maria blev stående og smilede, tydeligvis glad for at
hendes seer gav hende denne test. Mirjana spurgte dernæst om,
hvad kvinden hed. Hun og de andre seere fik svaret “Jeg er
Den velsignede Jomfru Maria”.
Ivanka spurgte så Jomfru Maria, hvorfor hun var kommet netop
til netop Medjugorje?
“Jeg er kommet, fordi der er mange sande troende her. Jeg
ønsker at være hos her for at omvende og forsone hele
verden”, lød svaret. “Velsignede er de, der
ikke ser og dog tror”.
De kommunistiske magthavere troede ikke, men fornemmede åbenbart
alligevel, at der foregik noget, som de ikke kunne få til at
stemme med deres syn på verden. I hvert fald sagde en kommunistisk
officer denne dag til seerne: "Jeres Jomfru Maria -- det er os
hun er ude efter...!".
|
Seerne stillede også det brændende
spørgsmål, hvorfor det netop var dem, der så hende:
“Vi er ikke bedre end alle andre”, sagde seerne. Jomfru
Maria svarede hertil både vittigt og opløftende:
“Jeg vælger ikke nødvendigvis de bedste”.
På vej ned ad bjerget fik Marija Pavlovic (billedet)
en ny åbenbaring. Jomfru Maria stod nu foran et kulsort kors
med tårer i øjnene og sagde: “Fred, fred, fred!
Kun fred! Mellem Gud og mennesker skal der igen herske fred, og også
mellem mennesker indbyrdes!”. |
 |
Frygt ingenting
27. juni 1981 åbenbarede Jomfru Maria sig tre gange for
seerne, der nu stillede spørgsmål af alverdens slags
til hende. Endnu en gang bad Mirjana og nu også Jakov om, at
Jomfru Maria ville give dem et tegn, for blandt folk i byen var der
nu også nogle, der beskyldte dem for både at lyve og at
være på stoffer.
“Vær ikke bange for noget”, svarede Jomfru
Maria hertil. “Vær ikke bange for uretfærdigheder.
De har altid eksisteret”, tilføjede hun.
Jomfru Maria bekræftede, at hun også ville komme tilbage
dagen efter. På vej ned ad Åbenbaringsbjerget viste Jomfru
Maria sig igen – denne gang for at sige farvel og på gensyn
til seerne, hvad hun gjorde med ordene “Må Gud være
være jer, mine engle. Gå med fred!”.
|
 |
Forinden havde det hemmelige politikorps
SUP afhørt seerne, der også var blevet sendt til lægen
i nabobyen Citluk. Mens den frygtsomme og autoritetstro Ivan (billedet)
lod sig udspørge i over en time, sagde den bramfri Vicka i
stedet: "Jeg er ung og rask, Gud være lovet, og jeg kan
stå på benene. Når det er tid til en undersøgelse,
skal jeg nok komme selv". Efter afhøringerne blev Ivan
hos familie i Citluk, og han var derfor ikke til stede på bjerget,
da de fem andre fik åbenbaringen. Han blev dog ikke snydt for
noget, for da han var tilbage i Medjugorje, fik en åbenbaring
lige udenfor sit hus. Jomfru Maria bad ham her om at være rolig
og modig. |
At Jomfru Maria åbenbarede sig et andet sted end på bjerget,
var samtidig den første indikation på et fænomen,
der stadig omgærder seerne i Medjugorje:
Jomfru Maria åbenbarer sig dagligt, hvor seerne end er i verden.
Åbenbaringerne begrænser sig ikke til Medjugorje, og som
sådan er Jomfru Maria (gennem Vicka) for eksempel vendt tilbage
til den franske by Lourdes, hvor hun i 1868 åbenbarede sig for
den senere Sankt Bernadette. Gennem både Vicka og Marija er
Jomfru Maria desuden vendt tilbage til Fatima i Portugal, hvor hun
åbenbarede sig for tre små hyrder i 1917.
Krydsforhør hos præsten
28. juni bød på store mængder af mennesker,
der fra hele Jugoslavien samlede sig på bjerget fra de tidligste
timer om morgenen. Denne dag var også den første, hvor
sognepræsten fader Jozo Zovko (billedet
herover) kritisk og detaljeret udspurgte seerne om deres oplevelser
de foregående dage.
På det sædvanlige tidspunkt åbenbarede Jomfru Maria
sig igen. Seerne bad sammen med hende, og bagefter stillede de igen
spørgsmål til hende. Vicka spurgte for eksempel, hvad
Jomfru Maria ønskede, at seerne og folk i byen skulle gøre.
“Folk bør bede og tro fuldt og fast”, svarede
Jomfru Maria.
Denne dag kom og gik Jomfru Maria adskillige gange. Seerne spurgte
også på et tidspunkt, hvorfor hun ikke åbenbarede
sig i kirken, så alle kunne se hende?
“Velsignet være de, der ikke har set og dog tror”,
svarede Jomfru Maria hertil.
Selvom seerne var generet af de mange mennesker og al deres masen
og skubben og mange mange spørgsmål, følte de
det som om, at de var i Himmelen den dag.
Besøg hos endnu en læge
29. juni blev seerne kørt til den større by Mostar
for at blive tilset af en læge, der bagefter sagde, at de alle
var sunde og raske.
“Børnene er ikke sindssyge. Det er nærmere de, der
har fulgt dem herhen,” sagde den kvindelige læge, doktor
Dzuda.
På Åbenbaringsbjerget (billedet herunder) var menneskemængden
nu endnu større, end den havde været det dagen forinden.
Jomfru Maria gav seerne det råd, at hverken de eller andre skulle
frygte noget som helst. Det var også dagen, hvor en anden kvindelig
læge (en ateist) spurgte seerne, om hun kunne røre ved
Jomfru Maria. Da Jomfru Maria havde givet sin tilladelse, trådte
denne læge frem og rørte ved hende. Hun mærkede
en varm strøm løbe igennem sig og skyndte sig ned af
bjerget i skræk.
På denne dag blev grunden også lagt til den første
af Medjugorjes flere hundrede mirakuløse helbredelser. En dreng
ved navn Daniel Setka fra Mostar var kommet til Medjugorje i håb
om noget utroligt, og da seerne præsenterede ham og hans lidelse
for Jomfru Maria, fik de at vide, at drengen ville blive helbredt,
hvis hans forældre ville bede, faste og tro fuldt og fast på
miraklet.
Da løftet senere blev indfriet, blev Daniel Setkas journal
den første af de cirka 450, der nu ligger i sognets arkiver.
Seerne spurgte også Jomfru Maria, om de ville være i stand
til at udholde alle de forfølgelser, der allerede var begyndt
at finde sted. Igen gav hun et svar, der er opmuntrende for alle:
“Det vil I, mine engle. Frygt ikke. I vil være i stand
til at udholde alt. I må tro og have tillid til mig”,
sagde hun.
En mislykket fælde
|
30. juni var dagen,
hvor et forsøg på bedrag blev forpurret: To af myndighedernes
socialarbejdere foreslog seerne at køre en tur, så de
kom på afstand af de store menneskemængder. I virkeligheden
var formålet det at holde seerne væk fra Åbenbaringsbjerget
på det tidspunkt, hvor åbenbaringen fandt sted.
Men da tiden var nær, fornemmede seerne et indre kald, der fik
dem til at forlange at komme ud af bilen med det samme. Så snart
de var ude, kom Jomfru Maria til dem, selvom de var en kilometer fra
bjerget. Mens socialarbejderne bare så til, havde seerne en
åbenbaring i vejkanten.
|
 |
Snart herefter forbød politiet både seerne og andre at
tage turen op på bjerget, men Jomfru Maria blev ved at åbenbare
sig for dem i private hjem, på markerne og andre hemmelige steder.
Sådan fortsatte det indtil den 15. januar 1982, hvor åbenbaringerne
blev flyttet ind i kirken.
Ved aftentid samlede sognepræsten Fader Jozo Zovko sine sognebørn
i kirken, hvor en messe blev afholdt og alle bad Rosenkransen sammen.
|
 |
Denne aften viste Jomfru Maria sig også
for Fader Jozo (på fotoet herover med seerne). Han havde
hidtil været ikke bare skeptisk, men direkte fjendtligt indstillet
over for de historier, som seerne fortalte. Men undervejs i Rosenkransen
brød han pludselig af, hans blik blev fjernt og vendte sig
opad, og han begyndte at synge den kroatiske sang “Lijepa
is, lijepo Djevo Marijo” (“Hvor smuk du er, mest velsignede
Jomfru Maria”). Alle i kirken så da Jomfru Maria.
Fra denne dag blev fader Jozo seernes vigtigste støtte, og
han forsvarede åbenbaringerne helt til det punkt, hvor han gik
halvandet år i fængsel efter en retssag bygget på
falske vidneudsagn betalt af den jugoslaviske stat.
|
De profetiske rosenkranse
Allerede to måneder før de første åbenbaringer
havde Vicka fået hvad man siden kom til at se som et tegn. En
morgen havde hendes lillebror Franjo på familiens lille traktor
fundet to rosenkranse af en slags, som ingen i familien før
havde set (den ene ses på billedet herover). Franjo havde
tilmed spontant reageret på sit fund ved at råbe "Se,
jomfruen har lagt rosenkranse til mor og bedstemor, så de kan
bede noget mere til Gud...!".
Vickas mor gik derefter gennem hele byen for at spørge, om
rosenkransene tilhørte nogen. Det gjorde de ikke, fandt hun
ud af. I stedet spurgte Vicka senere selv Jomfru Maria:
"Jeg spurgte hende, hvor de kom fra, og hvad vi skulle gøre
med dem. Så svarede hun, at de var til vores eget bedste, og
at de var en gave fra Gud", sagde Vicka i 1983 til Medjugorje-præsten
fader Janko Bubalo. |
|
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.
|
|
