medjugorje.dk

Den tvivlende præst
blev den største apostel

Fader Jozo Zovko måtte selv se Jomfru Maria for at kunne tro på hvad seerne sagde. Hans senere fængselsophold var spækket med tegn og mirakler, der omvendte fængselsbetjentene. I dag råder han over usædvanlige gaver og har spredt Medjugorje til alle kontinenter.

Tre dage skulle der gå, før Medjugorjes egen sognepræst fandt ud af, at Jomfru Maria åbenbarede sig midt i den vingård han bestyrede. Da seerne i juni 1981 fortalte, at Jomfru Maria viste sig for dem, var den dengang 40-årige fader Jozo Zovko i Zagreb en tur. Byen var på den anden ende, men præsten vidste ingen verdens ting.

Natten før den allerførste åbenbaring havde et lyn fra et meget kraftigt uvejr slået ned i Medjugorjes telefoncentral, og sognet havde været ude af stand til at kontakte sin egen sognepræst. Han fik først den chokerende nyhed, da han på vejen hjem fra Zagreb besøgte sin mor på hospitalet i Mostar. Her blev han verbalt overfuset af en kvinde fra sognet, der spurgte hvad han dog lavede i Mostar, når Jomfru Maria var kommet til sogn, som han ledede.

Fader Jozo var ikke begejstret. Otte måneder forinden havde Jugoslaviens kommunistiske magthavere tvunget ham væk fra sit sogn i Posusje, fordi hans karismatiske prædikener afholdt befolkningen fra at slutte op om partiet. Nu troede han, at åbenbaringerne var sat i scene af de samme kommunister - denne gang med det formål at "bevise" for folk, at deres tro var en ren illusion.

Den 28. juni var den første søndag efter åbenbaringernes start. Fader Jozo blev mere og mere bekymret: Mens han ene mand bad i sin kirke, kunne han se op imod 15.000 mennesker rette al opmærksomhed mod seerne - og mod toppen af Korsbjerget, hvor korset forsvandt ved et mirakel.

Det ledte fader Jozo til en ny teori: Hvis det ikke var et kommunistisk bedrag, kunne al postyret måske være Satans værk i stedet. Hvis dette var af Gud, ville folkene komme i kirke, tænkte han. Men her sad han ene og alene.

Fader Jozo udspurgte seerne. Han gik hårdt til både dem og deres familie. Seerne var glade, og de modsagde ikke hinanden. Fader Jozo blev mere og mere fortvivlet.

Den 1. juli bad han helt alene i kirken: "Kære Gud, Moses var sikker på hvad han gjorde, fordi det var Dig, der vejledte folket. I stedet vandrer vi i mørket her", bad fader Jozo.

Da hørte han en klar røst tale til sig: "Gå ud og beskyt børnene", sagde den.

I det samme bankede det hårdt på kirkens dør. De seks seere stod udenfor, opskræmte og meget forpustede: "Beskyt os! Politiet er efter os", sagde de.

Fader Jozo låste dem inde i kirkens sakristi, og da han senere vendte tilbage, havde Jomfru Maria åbenbaret sig for dem.

"I morgen vil Jomfru Maria åbenbare sig i kirken", sagde 10-årige Jakov Colo, den yngste af de seks.

Jomfru Maria viser sig for alle

Også her måtte fader Jozo protestere. Han havde ikke annonceret nogen messe dagen efter. Men seerne tog det ganske roligt:

"Han, der har kaldt folk op på bjerget, vil nu vide, hvordan Han skal kalde dem ind i kirken også", sagde Vicka. Og præcis sådan gik det: Kirken var stopfuld allerede klokken 12, seks timer før messen begyndte. Også vinmarkerne udenfor kirken svømmede over af mennesker flere timer forinden.

Folk stod så tæt på alteret, at fader Jozo knapt kunne sprede sine arme ud til indgangshilsenen "Herren være med jer".

Efter messen blev folk i kirken, og alle bad Rosenkransen sammen. Og så kom det helt store under:

"Under Rosenkransen åbenbarede Jomfru Maria sig i kirken. Både jeg og mange andre så hende. Så smuk hun var, så uendeligt smuk! I begyndelsen var hun bagest i kirken, men så kom hun op foran alteret. Vi afbrød Rosenkransen og hilste hende med en sang. Jomfru Maria velsignede os alle og sagde "Tak for jeres svar, kære børn"."

"Da vidste jeg, at hun virkelig havde åbenbaret sig. Du godeste! Og ikke bare det, jeg hørte hende også tale...! Jeg fortalte mine sognebørn, at de havde haft ret. En tung sten faldt fra deres hjerter, for de havde lidt meget på grund af min mistro", fortæller fader Jozo i bogen "Medjugorje: A testimony".

Hvor fader Jozo først havde sat sig imod, så han det nu som sin pligt at få så meget disciplin og orden som muligt til at omgive hele fænomenet. Og hans sognebørn forbløffede ham meget. Hvor de før havde været en noget lunken flok, sluttede de nu op om hans forslag om at bede Rosenkransen sammen hver dag. Da han kaldte til en hel uges faste, lukkede butikkerne, ingen hverken røg eller spiste, og eder og forbandelser forsvandt. Den store forvandling var begyndt.

Kommunisterne knækket gennem bøn

Imens voksede modstanden fra Jugoslaviens kommunistiske styre. Store styrker af politi og militær blev sat af til at knægte Medjugorje. Seerne blev sat i husarrest og truet på livet. Adgang til bjerget blev forbudt. Byen var i et jerngreb. Der var dage, hvor ingen kunne komme hverken ind eller ud af Medjugorje.

Presset tog til, selvom også nogle af regimets egne folk lod sig omvende af de utallige tegn, der gentog sig stort set dagligt i starten: Korset på toppen af Korsbjerget roterede rundt om sig selv, forsvandt og kom tilbage igen. En skikkelse af lys viste sig for foden af korset, og en dag stod kirken omspændt af flammer, men var intakt og helt som før, da brandkorpset ankom til stedet. Da en politimand blev ramt af lynet, mens han bevogtede Korsbjerget, turde ingen andre tage hans plads i stedet.

Særligt steg presset imod fader Jozo, som kommunisterne anså for manden bag et komplot, der havde til formål at anfægte styret.

De ateistiske partikommissærer i Beograd, Sarajevo og Mostar anså åbenbaringerne for kontrarevolutionære. Imens fortsatte folk i Medjugorje med at gå i kirke og bede som aldrig før i deres liv, og den 17. august 1981 stod parterne bogstaveligt talt direkte over for hinanden.

Mens helikoptere overfløj byen og politifolk med hunde bevogtede alle indfaldsveje ind mod Medjugorje, gik folk dagen igennem til kirken. Her var indgangen spærret af bevæbnet politi, der dannede en kæde, mens de lokale bønder begyndte at bede.

De blev ved og ved at bede Rosenkransen, og henimod aften skete det utrolige, at styret i Beograd (som noget virkelig sjældent) ændrede sin beslutning og tillod folk i Medjugorje at få adgang til kirken.

"Vi så muren af soldater bryde op og falde sammen, mens folk fra alle sider strømmede ind i kirken som en flod. Den dag forstod og gennemlevede vi en vidunderlig oplevelse: Gennem bøn havde det kommunistiske regime givet op for første gang. Det var det første skridt mod forandringen i hele den kommunistiske verden", sagde fader Jozo langt senere.

Den 17. august 1981 skulle dog også blive en skelsættende dag i fader Jozos eget liv: Da messen var forbi omkring klokken 20, ventede en særlig politistyrke sendt fra Sarajevo på, at fader Jozo skulle gå over på sognekontoret. Her blev han lagt i håndjern og senere også smidt i fængsel, mens kommunisterne lagde sidste hånd på det, der snart skulle vise sig at være en fingeret skueproces.

Tortureret og slået til blods

Sagen mod fader Jozo byggede på betalte og forfalskede vidneudsagn. Med løfter om penge eller under trusler på livet blev cirka 15 vidner trommet sammen. Et af dem var Grgo Vasilj, der var med i politik og havde en høj post i byen.

Først og fremmest var han imidlertid et troende menneske, og han gjorde hvad han kunne for at redde fader Jozo fra et truende fængselsophold.

"En uge før sagen begyndte, kom en kommunist til mit hus og fortalte mig, at en politiker ønskede at tale med mig og ventede på mig ved skolen. Jeg var meget bange, for jeg kendte godt kommunisterne".

"På vejen i bilen bad jeg, og da følte jeg en dyb glæde indeni mig. Al min frygt forsvandt", fortæller Grgo Vasilj (billedet) i bogen "Dear children, thank you".

"Politikeren sagde til mig: ´Det er nødvendigt at sætte fader Jozo i fængsel, for han er farlig for styret. Du må vidne imod ham, så vi har bevis for hans skyld. På den måde hjælper vi landet. Vi befrier byen for Jomfru Maria, og landets problemer vil forsvinde´. Så svarede jeg: ´Tak, kammerat. Men Gud gav mig en hjerne, og jeg ved godt, hvordan jeg skal bruge den´ ".

"Da retssagen begyndte, var der også en dreng, der græd og sagde, at han ikke ønskede at vidne imod fader Jozo, men at kommunisterne havde forklaret ham, hvad han skulle sige til dommeren. Så blev jeg selv spurgt, hvad jeg havde hørt i fader Jozos prædikener, og jeg sagde, at jeg altid var til aftenmessen, og at fader Jozo aldrig havde mælet et ord mod regimet eller folket. Anklageren viste mig også en avisartikel, der sagde, at alle de ansvarlige i byen var imod fader Jozo. Så svarede jeg: ´Jeg kender alle i byen, og alle tænker godt om fader Jozo. Han er ren´ ", fortæller Grgo Vasilj.

Helt forudsigeligt fik fader Jozo tre års fængsel, hvoraf han kom til at sidde i halvandet. Han kom på meget hårdt fysisk strafarbejde og var også igennem tortur. Hvor slemt det gik ham alene i starten, fortæller Medjugorje-borgeren Mladen Bulic (billedet) i bogen "Dear children, thank you":

"Den 25. august stod jeg ved vinduet i min stue på hospitalet. Udenfor så jeg en af militærets biler svinge ind, og to mand steg ud sammen med fader Jozo, min sognepræst. Jeg løb ned af trapperne for at hilse på ham".

"Nedenfor trapperne så jeg ham. Fader Jozo blødte fra begge sine ører, og at dømme efter måden han gik på, troede jeg, at han skulle tilbringe resten af sine dage i en rullestol".

"Jeg spurgte ham, hvordan han havde det. ´Som du ser´, sagde han. Da han smilede, så jeg, at alle hans tænder var væk. Hans højre kind var svulmet op. De havde banket ham helt uden nåde", siger Mladen Bulic.

Mirakler i fængslet

I Medjugorje stillede seerne spørgsmål til Jomfru Maria. De var bekymrede for, hvad der var sket med fader Jozo. Men hendes svar var rare at høre:

"Fader Jozo har intet at frygte. Alle problemerne vil forsvinde", sagde Jomfru Maria den 22. august 1981.

Da Jomfru Maria kort efter ikke åbenbarede sig på det tidspunkt, hvor hun plejede at komme, forklarede hun sit fravær i en åbenbaring kort efter. Hendes ord forklarer også adskilligt af det, der snart skulle ske for fader Jozo:

"Jeg var hos fader Jozo. Det var derfor jeg ikke kom til jer", sagde Jomfru Maria til seerne den 28. august 1981.

Fader Jozos fængselsophold blev langt og lidelsesfuldt, men det blev også lindret med mirakler og tegn. Herom fortæller Ivan Ivankovic, der så Jomfru Maria den allerførste dag, men aldrig hverken før eller siden. I stedet kom han to måneder i fængsel, fordi han havde forsvaret åbenbaringerne og modsagt en kommunistisk partifunktionær:

"Den næste morgen hørte jeg et stort spektakel udenfor. Nogle af mine medindsatte fortalte mig, at der skete noget mærkeligt i fader Jozos celle nedenunder. Når betjentene kom for at låse hans celle om aftenen, var cellen opfyldt af et lys, som de ikke kunne slukke. Og døren til hans celle gik op. De låste den om aftenen og fandt den åben næste dag", siger Ivan Ivankovic (foto herunder).

Historien har stærke paralleller til beretningen om apostlen Simon Peters fængselsophold (Apostlenes Gerninger 5, 18). Den gentog sig konstant gennem hele fader Jozos fængselsophold, og fader Jozo skulle siden finde ud af, at de mange undere og tegn, der fandt sted omkring ham i fængslet, havde omvendt adskillige fængselsbetjente.

Fader Jozo blev formelt idømt tre års fængsel den 22. oktober 1981. Både før og efter den dag blev Jomfru Maria ved at fortælle sine seere, at de ikke skulle være bekymrede for ham. Hun blev ved at indikere, at hun også var hos fader Jozo, og Jomfru Maria gik så vidt som til at kalde ham en helgen:

"Jozo ser godt ud, og han hilser jer varmt. Frygt ikke for Jozo. Han er en helgen, har jeg allerede sagt jer. Dommen vil ikke blive afsagt i aften. Vær ikke bange, for han vil ikke blive idømt nogen hård straf. Bed blot, for Jozo beder jer om bøn og udholdenhed. Vær ikke bange, for jeg er hos jer", sagde Jomfru Maria dagen før dommen blev afsagt.

"Fader Jozo sender jer hilsener. Han oplever vanskeligheder, men han vil holde ud, for han ved, hvorfor han lider", lød budskabet den 12. oktober 1981.

Selv har fader Jozo været tavs om, hvilke lidelser han nærmere kom ud for i fængslet. Men han har aldrig lagt skjul på, at opholdet styrkede ham mere end det var tæt på at knække hans tro:

"At jeg kom i fængsel var ikke noget tilfælde, men det havde intet at gøre med, at jeg havde været stædig eller provokeret myndighederne. Det var det logiske resultat af de valg, som vi alle må træffe på visse tidspunkter i løbet af livet. Enhver god præst burde se et fængsel indefra og lide for sin tro. I fængslet opdagede jeg, hvad den katolske tro er. Jeg opdagede styrken og værdigheden i at tilbyde sit liv som et offer", siger han selv i bogen "A man named Father Jozo" (Riehle Foundations, 1989).

Usædvanlige gaver og evner

Fader Jozo blev løsladt præcis halvandet år efter sin arrestation. Biskoppen over Mostar havde da forlængst vendt sig stærkt imod både fader Jozo og Medjugorjes åbenbaringer, og biskop Zanic sendte nu fader Jozo så langt væk fra Medjugorje, som det overhovedet stod i hans magt. Fader Jozo kom til landsbyen Tihaljina og tilbragte 3-4 år i relativ stilhed.

Denne periode gav ham tid til at fordybe sig i bøn, og da pilgrimmene blev opmærksomme på ham, havde fader Jozo udviklet sig til en skikkelse, der imponerede dem mindst lige så meget som seerne selv.

Sådan er det fortsat indtil den dag i dag, hvor fader Jozos foredrag i sin kirke i Siroki Brijeg 30 kilometer nord for Medjugorje tiltrækker hundredevis af pilgrimme hver eneste gang han er programsat.

Hvad der først og fremmest berører de mange, er fader Jozos forunderlige evne til at få mennesker til at tage Jomfru Maria til deres hjerte og sjæl som den Moder for os alle, som hun siger, at hun er.

Fader Jozo fører mennesker til tro. Adskillige helbredelser har været knyttet til ham, særligt i forbindelse med en anden af hans gaver, nemlig evnen til at få mennesker til at hvile i Ånden.

Der er desuden stærke tegn på, at han også kan læse menneskers sjæle, og han har også vist sig som en stærk exorcist. Fader Jozos forståelse af Medjugorjes sande dybde og storhed er mindst på højde med seernes egen, udtrykt i dybsindigheder som "Medjugorje er altid større, end du tror" - og det er almindeligt antaget, at fader Jozo selv har Maria-åbenbaringer. I 1999 kom han ind som nummer 29, da 23.455 læsere af avisen Daily Catholic satte navne på de 100 mest betydningsfulde katolikker i det 20. århundrede.

Alt det taler han ikke om selv. Fader Jozo taler om Jesus og om Jomfru Maria og nødvendigheden af at leve hendes budskab hver dag. Det gør han hvad enten han står i sin kirke eller er på rejse med det budskab, som er blevet ham betroet. Fader Jozo har taget Medjugorjes budskab til samtlige verdens kontinenter, hvor folk bliver slået med forbløffelse over mødet med en ydmyg hellig mand. Vi giver ham det sidste ord her:

"Fængslets låste døre er intet mod Guds magt. Ingen kan tage troen væk eller benægte styrken i Guds nåde. Man kan ikke holde en troende i fængsel for alvor. I det øjeblik, hvor man har mistet det hele, finder man den største styrke, der findes".

Få automatisk besked om alle nyheder og opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.

Send forslag og kommentarer til: mail@profeti.dk